Forårsvejr om vinteren og sommeren forfrisket af Atlanterhavet - Lissabonkysten har bare det hele.
Beliggenhed og variation. Der er gode strande, skovklædte småbjerge, masser af seværdigheder og så er der ikke langt til hovedstaden.
LISSABON ligger langs Tagus floden, shopping-centrum ligger i bydelen fra det 18 årh., øst herfor ligger med bakker og snoede gader Alfama, som stammer tilbage til middelalderen.
CASCAIS er en hyggelig lille by med mange gode restauranter og et malerisk fiskermiljø. ESTORIL er mere sofistikeret med parker, elegante butikker og et kasino med shows. Gode badestrande og mulighed for surfriding og sejlads gør Estoril og Cascais til et komplet feriested.
SINTRA, der ligger i bjergene bag kysten, er en by med middelalderlig romantik beskrevet af blandt andre H.C. Andersen og Lord Byron. Som tidligere sommerresidens for de portugisiske konger ligger her paladser og slotte, der giver byen en helt speciel atmosfære.
MAFRA har et overvældende stort klosterpalads. Der findes over 800 værelser og 300 munkeceller, et bibliotek med over 40.000 bøger og en facade, som er næsten 250 m bred.